Hjemme i Danmark igen

2012-12-21 22:47:41 | Slut på vores udlandsfart

Så sluttede vores tur til Schweiz.

Vel hjemme efter 2 dages kørsel i godt vejr og helt uden problemer. Vi fik det meste med hjem og fik efterladt lejligheden i god stand.

Opholdstilladelse afleveret

2012-12-17 11:18:34

Så er opholdstilladelserne afleveret.

Og som en stor overraskelse for Lars, så kostede det ikke noget at aflevere dem. Intet gebyr, ingen omkostninger. Blot skulle vi opgive vores adresse i Danmark - så sender de nok en regning senere.

Sidste tur i Bern

2012-12-17 11:17:07

Lørdag var sidste dag med en tur til Bern.

Ungerne fik lov til at vælge noget de gerne ville have med hjem og det samme gjorde forældrene.

Simon og Sofia valgte en flot kasket.

Nu mangler vi kun at pakke, pakke og pakke.

At vente på bussen

2012-12-16 15:24:47

Der kan være træls at vente på Bussen, men så er det jo godt at man kan selv.

Stolene har stået hele tiden mens vi har været her i Schweiz - men mon ikke der i løbet af et par år kommer et rigtigt busskur.

Julepynt

2012-12-15 08:10:48

Sofia har pyntet op i hele lejligheden.

Selv under håndklæderne i badeværelset og mange andre steder som vi ikke har fundet endnu.

Sidste dag med kaffe

2012-12-14 19:55:53

Lars havde sidste dag med bus til Bern for at aflevere ungerne og derfor også sidste dag hvor han kan tillade sig og tage en kop god kaffe på hjørnet ved universitetet.

Kaffen er rigtig god og kan købes her: http://www.mokaefti.ch - hvis der er nogen der har lyst til at give os en luksus gave.

Afslutning med Vibekes arbejde

2012-12-14 19:51:33

Afslutningen med Vibekes kollegaer blev holdt i Bern på Pizza og Pasta.

Alle kollegaerne havde taget turen fra Fribourg til Bern for at spise sammen med os. Vi tog hjem kl 20:30 med 2 meget trætte unger. Resten tog på Bärenplatz for at se showet.

Det var hyggeligt.

Kusine Emma

2012-12-12 19:44:24 | Skype

Sofia og kusine Emma glæder sig til at komme til at lege sammen. Det kan være utroligt sjovt og sidde og hører på hvad de 2 tøser snakker om, når de er på Skype.

Når de lige er tøet lidt op, så er der tøsesnak og tøseleg.

Sidste uge og julepynt

2012-12-12 19:39:42

Ungerne og Lars har lavet julepynt som hænger på tværs af stuen i hovedhøjde. Sofia er bedst til det, men Simon vil også være med - men producere ikke så meget som Sofia.

Vi har taget hul på den sidste uge i Schweiz. Tiden er godt nok gået stærkt.

Vi vinker farvel til Freudenreichstrasse d. 19 december om morgen og har en overnatning i Tyskland, lige syd for Hamborg. Og så regner vi med at lande i Spentrup i løbet af torsdagen.

Hjemme venter juleferie og juleræs, Simons fødselsdag og nytårsaften inden vi tager fat på dagligdagen igen.

Simon og Sofia i hhv. børnehave og pavillionen.

Vibeke og Lars retur til arbejde.

Samichlous - julemanden

2012-12-09 17:47:10

Julemanden ventede for enden af turen med det gamle damptog og det var stort for Sofia og Simon. Dog var der en lille hage - her i Schweiz skal man sige et julevers eller en sang for at få gaven. Sofia og Simon var meget generte og ville ikke synge på hverken dansk eller Schweizisk.

Men den kære julemand gav alligevel Simon og Sofia en stor pose snoller og en manderin.

Efter besøg ved julemanden, kørte vi med en sporvogn fra 1910 retur til hovedbanegården.

Gammelt tog

2012-12-09 17:43:47

De gamle damptog fra 1894 tages frem en gang imellem i Bern. I dag havde vi fået plads på toget.

Toget kører på de samme skinner som de almindelige sporvogne og der blev kikket noget der vi kørte forbi i damp og røg.

Komforten i et gammel damptog er noget under den standarde de nuværende sporvogne har, men de har stort set samme funktionalitet.

Turen startede ved hovedbanen og ud til julemanden og retur.

Kommer nok ikke med bussen

2012-12-09 17:40:46

Nogle vittige sjæle har lavet en meget stor snemand i busskuret, hvor vi normalt tager a ind til byen fra. Den kommer med sikkerhed ikke med bussen.

Sne, sne og sne

2012-12-08 08:37:30

Sne og sne...

Sne!

2012-12-07 19:49:44

Det sner kraftigt i Bern og omegn lige for tiden. klik på billedet for at se stort billede.

Julebørn

2012-12-07 19:49:08

Sofia og Simon har fået nissehuer i kalendergave af moste Lene og de bliver flittig brugt. Og en gang i mellem så bliver nisser og feer kompineret. Om der findes nissefeer - det vides ikke med sikkerhed. Men vi har to børne der leger nissefeer.

Flot udsigt

2012-12-05 18:04:01

Udsigten fra et snedækket Bern.

Der faldt ca. 20 cm. sne på ½ time, som ungerne kunne hoppe og kaste sig i, men kun på toppen af Gurten, resten af Bern fik slud og regn.

Balloner

2012-12-05 18:02:47

Simon og Sofia udstyret med balloner fra en lokal gadekunstner.

Stor støvsuger

2012-12-05 17:59:54

Det er en stor støvsuger der suger skinnerne rene i Bern!

VM i floorball

2012-12-05 09:17:56

Der er VM i floorball i Bern og Zürich her i december. Lars tog ind for at se 3 kampe og inkl. en kamp med Schweiz. Det skulle jo oplevers, når der nu er VM i byen.

Den første kamp var meget spændende og noget fysisk. Resultatet blev 4-4 efter føring hhv. Slovenien og Estland på skift. En rigtig god kamp.

Næste kamp stod mellem Ungarn og Polen. Kort inde i kampen stod det klar at Polen ville vinde, de spillede langt det bedste bold. Og kampen endte da også 5-2 til Polen.

Sidste kamp var så mellem Schweiz og Singapore. Allerede under opvarmningen kunne man se at der var meget stor fysisk forskel mellem de 2 hold. Schweiz havde en flok voksne mænd, måske lidt større end Lars og Singapore stillede op med en flok drenge. Da kampen kom i gang stod det snart klart at Singapore ville blive kørt over.... Og det blev de så eftertrykkeligt.

Efter første periode første Schweiz med 8-0! og da Lars gik, fordi kampen langtfra var spændende stod der 19-0 og inden Lars var ude af hallen stod der 21-0. Kampen endte 35-0 til Schweiz.

Af de 3 kampe Lars så, så var det bedste hold og det hold der spillede hurtigst og mest præcis: Schweiz og spår at de kommer i finalen og vinder sandsynligvis turneringen.

Landsby eller storby

2012-12-03 10:33:57

En gang i mellem forundres man i Bern.

Pludselig kommer der en traktor med bigballer, som her.

Der kan også komme 2 store traktorer efter hinanden med kartofler, som lige skal igennem det midterste af Bern - i myldretiden.

Storby eller landsby - tja... Vi har aldrig set en traktor med bigballer i Randers.